noveller

novelle 1
navn: farvel niki

jeg sidder i en stol sammen med niki (min hund) den kigger blidt på mig.
så kalder min mor og siger at jeg skal i skole.
jeg sætter niki i stolen og går.
henne i skolen går jeg lidt rundt for mig selv.
jeg tænker på niki.
den har ikke haft det helt godt de sidste par dage.
så ringer min mobil.
en stemme siger i røret:
skat skynd dig at komme der er noget meget vigtigt du skal.
jeg kan kende den stemme det er min mor.
jeg skynder mig hjem.
der hjemme holder en dyreambulance.
jeg stivner da jeg ser de tager niki ind i ambulancen.
jeg styrter over til den (niki).
jeg grædder og grædder og spørger hvad der er galt.
en af mændene i ambulancen siger:
den er meget syg og skal sandsyndeligvis dø.
så kørte ambulancen.
jeg går inden for i stolen og venter.
jeg venter bare på at de ringer.
pludselig ringer telefonen.
jeg tager den og en stemme siger i røret:
jeg er ked af det vi gjorde alt hvad vi kunne.
(der bliver stille i nogle sekunder)
men nu er din hund altså død.
jeg græder. jeg græder og græder og græder.
så kommer min mor ind.
hun spørger hvad der er galt.
jeg fortæller hende hvad der er sket.
så begynder hun også at græde.
men det er en anderledes gråd.
hun smiler også lidt imellem de mange tårer.
og siger trøstende:
skat det er sådan noget du må gå igennem.
og iøvrigt var niki meget gammel.
den var 60 i hundeår.
den ville sikkert gerne dø.
jeg smiler til min mor og siger at hun er verdens bedste mor.


novelle 2
navn: drømmen der ikke ville slippe mig

jeg sidder og spisser aftenmad.
vi spisser forloren hare (min livret).
jeg er meget træt den aften så jeg går tidligt i seng.
jeg ligger mig i min seng og lukker øjnene.
med et falder jeg i søvn.
jeg begynder at drømme.
jeg går hen til et stort slot af guld.
jeg går ind af den KÆMPE store dør.
jeg går lidt rundt derinde i slottet.
pludselig kommer en ung mand på min alder(13).
han spørger mig om jeg ikke er sulten.
det er jeg så jeg går med.
vi får noget lækker mad på store guld fade.
da vi havde spist sagde manden: hvad hedder du?
og uden at tænke over det sagde jeg: belinda
smukt navn sagde prinsen, mit navn er artemis.
nå men nok af det sagde artemis.
lad os gå i seng.
jeg går sammen med ham op i et lille kammer med en smuk silkeseng.
jeg kigger ud af det lille vindue i kammeret.
der er en smuk udsigt.
pludselig smækker døren bag mig.
jeg bliver skrækslagen.
jeg siger til mig selv: nu vil jeg altså vågne.
jeg prøver at vågne.
jeg skriger, bider migselv og prøver at åbne øjnene, men intet virker.
jeg ser om jeg kan komme ud af vinduet men det kan jeg ikke der er for langt ned.
men så ser jeg en kiste stå i et hjørne.
jeg åbner den og nede i den ligger en sten.
jeg forestiller mig at det er et reb og vupti så har jeg et reb.
forbløfenne tænker jeg og kyrer ned af rebet.
men så kommer artemis.
han sidder på en stor rød drage.
jeg løbber.
pludselig ser jeg en ting der ligener en portal fra en setionfukition film.
jeg løber ind i den, måske kan den fører mig væk fra artemis og dragen.
pludselig vågner jeg.
jeg ligger på hospitalet.
jeg kigger ned af migselv.
hvad ! skriger jeg.
jeg er blevet 10 år ældre !
hun lever siger en læge der står i rummet.
hvad skete der spørger jeg?
en læge siger:
du har ligget i koma i 10 år.
what? råber jeg.
så kommer min mor ind.
hun knuger sig ind til mig og siger:
jeg troede du aldrig ville vågne.
så siger jeg:
mor hvordan skulle jeg kunne leve uden dig?

novelle 3
navn: venner forevigt

jeg sidder på mit værelse sammen med min veninde sofia.
vi sidder og fniser og fortæller hindanden sjove historier.
pludselig kommer min mor op og siger at sofia skal hjem.
vi siger hej til hinanden og så går sofia.
næste dag da jeg skal i skole går jeg over hvor vi plejer at mødes (mig og sofia).
men der er ingen sofia ?
hun plejer ellers altid at komme til tiden tænker jeg hved migselv.
da jeg har ventet lidt går jeg over i skolen.
da jeg kommer over i skolen bliver jeg meget overrasket.
for dèr sider sofia sammen med kira klassen`s mode-freak som sofia ellers altid var uvenner med.
jeg går over til sofia og spørger hvorfor hende og kira ligepludselig er veninder men hun går bare.
hvorfor mon hun er sur på mig tænker jeg hved migselv.
da det bliver frikvarter er kira og sofia stadig sammen.
jeg kan hører de visker om mig.
så ser hun pludselig at jeg kigger på hende og siger skrid !
nu kan jeg bare ikke holde det ud længere jeg løber hjem med øjnene fulde af tårer.
da jeg kommer hjem løber jeg op på mit værelse og kaster mig i sengen.
da tårene er stilnet lidt af skriver jeg et brev til sofia.
det lyder sådan her:
kære sofia jeg vil så gerne være din veninde igen.
plzzz jeg savner dig.
jeg poster brevet og går i seng.
næste dag kommer sofia løbene hen til mig, med tårer i øjnene. hun siger at hun er så ked af det hun har gjort og hun lover at fra nu af skulle vi altid være sammen.